– Hvis man ser granaten, så lad lortet ligge og udpeg den så godt, som man kan. Så kommer vi ud og sætter en markering op, så Søværnet kan finde den, siger han. Ifølge John Mogensen kan granaterne være potentielt farlige, hvis man tager dem op, leger med dem og tager krudtet ud. Derfor opfordres særligt børnefamilier til at være ekstra påpasselige og holde øje med deres børn. – Der er en risiko. Jeg snakkede med chefen for Søværnets Minørtjeneste, og han sagde, at mine livreddere ikke selv skulle tage dem op. Vi kunne have taget den op i går, men det syntes han var en dårlig idé, siger han.
Foto-Fonte: tv2lorry.dk